4. okt. 2012
Af af Hanne Rask

Lene Espersens mand mister topjob

Lene Espersen og hendes mand, Danny
Lene Espersen og hendes mand, Danny
Foto: Birger Storm
Knap et år i en topstilling i B&O blev det til for Lene Espersens mand, Danny Feltmann Espersen.

Efter gensidig aftale fratræder Danny Feltmann sit job som ansvarlig for global sales i B&O. Det er ellers ikke en gang ét år siden, at B&O ansatte den tidligere konservative formand, Lene Espersens mand til det udfordrende salgsjob i B&O, skriver bt.dk.

Lene Espersen har ingen kommentarer til sin mands afgang, men B&O's topchef Tue Mantoni takker for Dan Feltmanns indsats.

- Danny Feltmann Espersen har været med til at sætte gang i en lang række tiltag inden for salg, service og marketing, og vi vil fortsætte implementeringen af disse tiltag. På virksomhedens vegne vil jeg gerne takke Danny for den indsats, han har ydet for Bang & Olufsen, siger Mantoni.

Feltmanns ansvar bliver overtaget af Lars Flyvholm , der har været ansat hos Bang &Olufsen siden 1991 med ansvar for salget i Skandinavien, Storbritannien og Benelux. Han er nu udnævnt til ny chef for Global Sales i B&O og er allerede i gang med sit nye job, skriver bt.dk.

Lene Espersens mand har tidligere været direktør for H&M i Danmark.

Læs mere om: