31. jul. 2013
Af Hanne Rask

Løbeglad Margrethe Vestager skammer sig

Margrethe Vestager
Margrethe Vestager
Foto: AOP
Er der nogen, der har sagt de værste ting om løbere, er det Margrethe Vestager. Nu er hun selv en af dem.

I et større interview i ALT for damerne, fortæller økonomi- og indenrigsministeren, at hun elsker at løbe. Og helst før morgenmaden, for så er byen frisk, der er endnu ikke så oset, og der er ikke mange på gaden.

Hun løber lige meget, hvad vejret byder på. Det er som have en lomme-naturoplevelse, fordi løbeturen står i så dejlig kontrast til det liv, hun lever, der ofte foregår i biler og mødelokaler.

- Men jeg har sagt de værste ting om løbere. At det var komplet idioti at løbe. Det skammer jeg mig lidt over nu, for det er rigtig dejligt. Man kan gøre det, når det lige passer ind, det kræver bare et par løbesko, og det er en slags souvenier at have med sig, hvis man løber i udlandet. Jeg har løbet i både Theheran, Helsinki, Paris, Washington, Damaskus…., fortæller Margrethe Vestager i interviewet.

Hun startede med at løbe for 5-6 år siden, fordi vægten viste for mange kilo. Kosten blev lagt om til ”alt med måde”, og ad den vej kom den nu 45-årige Vestager i rigtig fin form. Løbeturene fortsætter hun med, ikke mindst fordi det er en god måde at få tingene sat på plads på. Det kan foreksempel være problematikken omkring, hvilket sæt tøj, hun skal have på i dag. Den beslutningt får hun også taget på løbeturen.

Læs mere om: