Lykke Friis: Jeg har aldrig knoklet så meget
Da Lykke Friis i efteråret 2009 blev ringet op af daværende statsminister Lars Lykke Rasmussen, der havde et tilbud jobbet som klima- og energiminister, vidste Lykke Friis, der på det tidspunkt var prorektor på Københavns Universitet, at det job, som hun sagde ja til, ville kræve rigtig meget tid.
- Jeg har aldrig i mit liv arbejdet så meget, som da jeg var minister. Og jeg har ellers altid arbejdet meget og gør det stadig. Men til dem, der påstår, at ministre ikke laver dagens gerning, må jeg bare sige: Jeg har aldrig knoklet så meget, siger hun til SØNDAG (link fjernet).
Batterier på det laveste niveau
Og arbejdspresset på ministerkontoret kunne nogle gange blive stort, at Lykke Friis kunne mærke, at det ikke var sundt.
- Jeg har i hvert fald lært fra min ministertid, at man kan bringe sig selv i nogle situationer, hvor batterierne kommer helt ned på det allerlaveste niveau, og dér skal man helst ikke være for længe. Det er ikke sundt, siger hun.
Den 29. maj i år valgte Lykke Friis at sige sit job som folkevalgt op til fordel for sit tidligere job som prorektor på Københavns Universitet.
Jeg kan godt finde på at vende tilbage
Om det er et farvel til politik for altid, ved hun ikke, siger hun.
- Jeg har jo vist med mit jobskifte i år, at jeg godt kan finde på at vende tilbage til dér, hvor jeg kom fra, siger hun og fortsætter:
- Men det er klart, man går ikke ud af politik og træffer en så afgørende beslutning for så at sige, når der er gået to år: Nå, nu synes jeg alligevel, at jeg skal vende tilbage, siger hun.
Men hun kan godt se sig selv vende tilbage til politik efter en længere årrække.
- Jeg siger til gengæld også, at det godt kan ske, når der er gået en rum tid, at der kunne opstå en bestemt situation, hvor jeg tænker: Okay, her har jeg en forpligtelse til at gå ind, eller det her er jeg bare nødt til at prøve. Det kan jeg ikke afvise, siger Lykke Friis.
LÆS OGSÅ:
- Da Lykke Friis var 29 døde hendes mor af demens. Nu er hendes far ramt af samme uhelbredelige demenssygdom. På søndag.dk fortæller Lykke Friis, hvilke tanker hun gør sig om, om hun får samme sygdom (link fjernet)
- Også jobbet som statsminister er travlt. På søndag.dk fortæller Helle Thorning-Schmidt, hvordan hun på trods af en presset kalender får tid til at holde sig i form (link fjernet)