18. aug. 2012
Af af Jan Bergman

Manu Sareen blev syg for åben skærm

Manu Sareen
Manu Sareen
Foto: AOP
En måbende studievært måtte lørdag morgen se Manu Sareen forlade studet midt i et live-interview.

Da Kirke- og ligestillingsministeren her til morgen var i TV 2 News' studie for at snakke om "Copenhagen Pride", var det en forbløffet studievært, der måtte se sin gæste rejse sig og forlade studiet. Manu Sareen var pludselig blevet dårlig og gik.

Studieværten Lasse Sjørslev blev naturligvis paf og der måtte hurtigt klippes til et andet indslag om Copenhagen Pride, skriver bt.dk.

Forklarer sig selv på Facebook

Manu Sareens pludselig exit skyldtes at ministeren er på noget stærkt medicin efter have fået trykket fire ribben. Episoden forklarer Sareen selv om på Facebook:

- Midt i et interview i morges på TV 2 News om Copenhagen Pride blev jeg dårlig og måtte desværre forlade studiet midt i udsendelsen. (Undskyld til den forbløffede studievært Lasse Sjørslev). Jeg har det helt fint igen. Det korte ildebefindende skyldes sandsynligvis, at jeg har taget noget ret stærkt smertestillende medicin, som jeg ikke har kunne tåle, skriver Manu Sareen, der samtidig forklarer, at de trykkede ribben er et resultat af en fodboldkamp forleden.

- Nu tager jeg den lige med ro et par timer. God dag til jer alle - og god pride i øvrigt !!, skriver han videre, ifølge bt.dk.

Læs mere om: