Manu Sareen: Folk tror, jeg er muslim
Manu Sareen (R), der er kirke- og ligestillingsminister samt minister for nordisk samarbejde, fortæller i et interview til Søndagsavisen, om det sjoveste rygte, han har hørt om sig selv:
- Folk tror, jeg er muslim og homoseksuel. Det støder jeg tit på. Her for nylig var der en journalist til en middag, som undrede sig over, at medierne ikke havde fokuseret mere på, at jeg var muslim, nu hvor jeg var blevet valgt som kirkeminister. Det, synes jeg, var ret morsomt, siger Manu Sareen.
Manu Sareen ville være politibetjent
Manu Sareen fortæller også, at han som barn drømte om en noget anden karriere end den politiske:
- Da ville jeg være politimand. Men jeg troede, man skulle være født i Danmark for at få lov, og det var jeg jo ikke (Manu Sareen er født i Indien, red.), så jeg droppede det. Men jeg tror, det er et rigtig spændende job. Det er alsidigt, og der sker en masse hele tiden, siger Manu Sareen.