Manu Sareen om sin kone: Jeg skal holde fast i hende!

Mød kirke- og ligestillingsministeren i en tiltrængt pause i en 70-timers arbejdsuge.

Kom lige med ud på Amager en mandag morgen på en hverdagsvillavej, hvor der jævnligt holder en ministerbil. Manu Sareen bor her. Døren ind til opgangen er ikke låst. Klokken virker ikke. En smal trappe op til første. En småslidt hoveddør. Jeg banker på. Manu Sareen råber: - Kom bare ind.

Jeg låner lige badeværelset. Traditionelt, enkelt, hvidt. Et rektangulært spejl. Midlertidigt prydet med et stort hjemmetegnet hjerte. Det er Manu, der i et let lørdagsoverrislet kærlighedsanfald har leget med Anyas læbestift. Der står "M + A" i hjertet.

Sammen med Anya har han Cilja på 14, Felix på 12 og Alvin på syv

- Vi har været i den meget ungdommelige fase, hvor vi havde småbørn, og livet var uendeligt. Midtvejs i livet finder man ud af, at hey, det er det altså ikke. Jeg er også blevet bange for at miste Anya. Jeg ser folk blive syge omkring os. Det er den ømhed, der kommer i min kærlighed til hende. Det bliver endnu mere udtalt: Jeg skal holde fast i hende.

Hvordan hænger det lige sammen med 70-timers arbejdsuge - er du ikke bange for at forsømme hende?
- Jo, det er jeg. Jeg prøver virkelig at være en god far. Virkelig, virkelig, virkelig. Det må IKKE gå ud over børnene. Det gør det selvfølgelig, men jeg prøver at minimere skaderne. Så den tid, jeg bruger på børnene, går fra Anya. Det skal jeg virkelig være bevidst om, og det skal hun også. Omvendt så er ministerjobbet Danmarks mest ensomme job: Når lokummet brænder, er du mutters alene. Det gør, at jeg bruger Anya mere, og måske har vi mindre tid sammen, selv om vi aldrig har været så tætte, som vi er i dag. Hun er min eneste dybt fortrolige. Så jeg betaler en pris, men har sjovt nok fået noget andet også.

Er I gift i kirke?
- Nej, det er vi ikke, hehe ...

Manu og Anya tog på rådhuset. - Vi blev gift meget hurtigt. Så fik vi krise og gik fra hinanden. Det var hårdt at få børn. Kærligheden var så stor. Vores forhold var meget VOLDSOMT i starten. Der var masser af STORE følelser. Så man blev draget, og samtidig ville man væk. Vi nåede også at komme væk fra hinanden i ganske kort tid. Det var ... dramatisk. Men vi kunne ikke undvære hinanden. Jeg har bare været lykkelig siden.

Elsker kvindetøj
Anya er et fantastisk menneske. Hun var bare den smukkeste kvinde. Jeg trådte ind på et kontor og så hende - og faldt fuldstændig bagover. Sådan har jeg det stadig. Manu Sareen kan - hvilken mand - finde på at købe kjoler til Anya.

- Jeg kan bare godt lide, at hun er smuk og lækker. Jeg elsker kvindetøj. Der er ikke noget så fedt som at se en kvinde udstråle sin seksualitet. Ikke være bange for at være attråværdig. Der er en balance mellem at være vulgær og at bære sin seksualitet smukt. Gør man det sidste, er det faktisk ligegyldigt, hvordan man ser ud. Jeg har set kvinder på 50-60 og tænkt: Wauw! Jeg nyder virkelig at se på kvinder, der klæder sig super godt. Mine kvindelige ministerkolleger aner ikke, hvor meget jeg kigger på deres tøj til ministermøder! Omvendt nyder jeg også, at min kone klæder sig super godt, og jeg bliver glad, når mænd kigger på hende. Det er fedt.

Du bliver ikke jaloux?
- Slet ikke. Jeg vil da hellere have, at mænd kigger på hende, end at de ikke kigger på hende! Anya og Manu elsker hinanden helt uden brug af børnefri "dig og mig"-kæresteture. - Vi har gjort det én gang, og det var en stor fiasko. Vi tager altid vores børn med. Min familie er alfa og omega for mig. Jeg er sådan set ligeglad, hvad jeg laver, bare jeg er sammen med min familie. Så jeg græder lidt indvendig over, at min store datter begynder at søge udad. Vi har en mere forbunden tilgang til familie i Indien. Det ligger meget dybt i mig.