Annonce
24. dec. 2025
Af Luise Marie Bekker

Mette Frederiksen og Bo Tengberg har skullet forene forskellige juletraditioner: Der er lavet kompromiser

Mette Frederiksen og Bo Tengberg.
Mette Frederiksen og Bo Tengberg.
Foto: Hanne Juul.
Annonce
Som en sammenbragt familie har Statsminister Mette Frederiksen og hendes mand fundet en måde at forene juletraditionerne på.

Som mange andre danskere har Statsminister Mette Frederiksen og hendes mand, Bo Tengberg, skullet forene deres forskellige juletraditioner.

🎁 BILLED-BLADET til dig selv eller som julegave?

Mette er mor til Ida Feline på 23 og Magne på 19, som hun fik med sin eksmand, Erik Harr, imens Bo er far til Mathilde og Sylvester, som han fik med Trine Pallesen, samt datteren Malou fra et tidligere ægteskab.

– Det er to meget forskellige juletraditioner, der har skulle fusionere. Og det... Hvordan skal jeg sige det? Jeg tror, hvis du interviewede min mand, ville han sige, at ”der er meget jul forbundet med Mette”. Også lidt mere, end han synes, er nødvendigt. Min mand er jæger, og han foreslog på et tidspunkt, at man kunne jo også få vildsvin og gås i stedet for flæskesteg og and. Og han har underholdt mange med den anekdote, at jeg faktisk fik tårer i øjnene, da han foreslog det!

Mette Frederiksen og Bo Tengberg i selskab med hendes søn, Magne, og hans datter, Matilde.
Mette Frederiksen og Bo Tengberg i selskab med hendes søn, Magne, og hans datter, Matilde.
Foto: Hanne Juul.

Vil helst ikke ændre på traditionerne

Mette Frederiksen er med andre ord et udpræget julemenneske, der gerne holder på traditionerne.

Annonce

– Jeg vil helst ikke ændre på mine juletraditioner, som er meget, meget særlige for mig. Og han ved godt, at julen er noget helt særligt for mig. Så der er lavet nogle kompromiser hen ad vejen. Når man er et ægtepar, er der er jo bare nogle ting, der betyder noget særligt for den ene. Og hvis ikke, det betyder noget helt lige så særligt for den anden, så skal man jo også engang imellem bare give den ene lov til at leve det ud. Og jeg er virkelig et julemenneske. Det er mine børn heldigvis også blevet. Og de er jo så store nu, siger hun og fortæller, at hendes børn stadig er glade for julen, og at hun stadig giver dem pakkekalender.

I BILLED-BLADET, der er i butikkerne nu, kan du læse et stort interview med Mette Frederiksen.

Mere om: