Mette Frederiksen: Så lidt ser hun sine børn
Mette Frederiksen, 42 år, er mor til teenagebørnene Magne og Ida Feline, og hun bor sammen med sin forlovede, filmfotograf Bo Tengberg, og hans tre børn. Men hvor meget ser statsministreren egentlig sin sammenbragte familie under coronakrisen?
Det svarer hun på i et eksklusivt interview med BILLED-BLADET.
- Det korte svar er: Ikke meget. Jeg arbejder mere, end jeg nogen sinde har gjort før. Og jeg er meget mere optaget af arbejdet, end jeg nogen sinde har været. Men jeg tror, vores familieliv minder meget om det, andre danskere genkender fra sig selv. Vi har ingen gæster. Al snak foregår på skærmen og på langdistance, siger hun.
- Både min kæreste og mine børn gør rigtig meget for at passe på mig. Det er jeg selvfølgelig utrolig glad for. For børnenes vedkommende er der meget skolearbejde og mange lektier, og det er de i gang med fra klokken otte. Selv vågner jeg meget tidligt og går en god lang tur på en times tid, inden der kommer mange andre ud på stierne. Det er godt at få lidt lys og luft til krop og sjæl, tilføjer hun.
Læs det eksklusive interview med statsminister Mette Frederiksen i BILLED-BLADET, der kan købes fra tirsdag den 7. april.