30. jul. 2019
Af af Lisbeth Grube

Mette Frederiksen udskyder sit bryllup

Mette Frederiksen, Bo Tengberg
Mette Frederiksen, Bo Tengberg
Foto: Alex Tran
Statsministeren skulle have været gift i august - men nu må det vente til næste sommer.

I juni vandt hun slaget om statsministerposten, og Mette Frederiksen har også vundet filmfotograf Bo Tengbergs hjerte. Parret skulle have været gift i august – men den plan er nu ændret. Landets nyudnævnte statsminister får først ring på kærligheden næste sommer.

Jeg glæder mig så meget

– Vi ville faktisk gerne have været gift denne sommer. Men valget blev ved med ikke at blive udskrevet, og jeg glæder mig så meget til det bryllup sammen med Bo, at jeg overhovedet ikke ville have lyst til, at vi skulle giftes midt i en valgkamp, eller hvis jeg nu blev statsminister lige bagefter, fortalte Mette Frederiksen på direkte TV i DR’s ”Aftenshowet”. – Vi venter simpelthen til næste år til sommer. Men vi skal stadig giftes, og jeg glæder mig helt vildt, understregede statsministeren. Mette Frederiksen, 41, og Bo Tengberg, 54, blev forlovet i 2017, efter Bo friede på Kullaberg i Sverige. Parret bor sammen i Hareskovby.

Læs mere om: