Mette Frederiksen: Vi har en meget særlig dronning
Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, bringer gennem BILLED-BLADET følgende lykønskning til dronning Margrethe på dennes 80 års fødselsdag:
- Jeg vil gerne sende et stort, varmt og hjerteligt tillykke med fødselsdagen til dronning Margrethe. Og jeg vil gerne sige tak for en fantastisk og enestående indsats for Danmark og alle os danskere. Og så vil jeg gerne sige en særlig tak for den meget unikke tale, majestæten holdt i begyndelsen af coronakrisen. Den har haft stor betydning for danskernes sammenhold og ansvarlige adfærd under krisen. Vi har en meget særlig dronning i Danmark.
BILLED-BLADET har talt med samtlige nulevende statsministre i forbindelse med dronningens store, runde dag. Udover den siddende regeringsleder er det Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.
Du kan læse de seks statsministres fødselsdagshilsener til dronning Margrethe i BILLED-BLADET, som kan købes fra torsdag den 16. april.