7. jun. 2014
Af Karina Didriksen

Morten Messerschmidt får et sommerjob på Bakken

Dot Wessmann og Morten Messerschmidt.
Dot Wessmann og Morten Messerschmidt.
Foto: AOP
Forholdet med bakkesangerinden Dot Wessmann indebærer, at Dansk Folkeparti-politikeren skal hjælpe til i forlystelsesparken.

I sidste uge fik Morten Messerschmidt 465.758 personlige stemmer ved europaparlamentsvalget, men den 33-årige Dansk Folkeparti-stemmesluger er ikke kun politiker – han har også en mere kulørt side.

Da han forelskede sig i den 22 år ældre bakkesangerinde Dot Wessmann for otte år siden, måtte han nemlig finde sig til rette i hendes gøglerfamilie Stefansen, der ejer Bakkens Hvile.

- Jeg er blevet en del af en gøglertrup. Hvis man vil være en del af et fællesskab, er man nødt til at byde ind i det. Jeg kunne sagtens isolere mig og sige, at mit arbejde som politiker er for vigtigt til det her, men så ville jeg heller ikke opleve de fordele og den inklusion, det er at være en del af Bakken, siger politikeren til Søndagsavisen og tilføjer:

- Derfor skal jeg også have nogle tjanser i baren i Bakkens Hvile hertil sommer.

Morten Messerschmidt får det nemt ved at passe sit sommer-bijob. Han og Dot Wessmann bor nemlig i en lille toværelseslejlighed bag forlystelsesparken, hvor de har udsigt mod travbanen.

Læs mere om: