2. dec. 2013
Af Dorte Quist

Morten Messerschmidt i mobilfælde

Morten Messerschmidt
Morten Messerschmidt
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Morten Messerschmidt må sande det er dyrt, at tjekket tiden på sin mobil under kørslen.

Det kan være dyrt at tjekke sin mobiltelefon, mens man sidder bag rattet. Hele 1500 kroner har Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt måttet sande.

Søndag blev han standset af færdselspolitiet i det indre København, fordi han var blevet set bruge mobilen i sin egen bil.

- Jeg havde været i Go' Morgen Danmark. Da jeg kørte hjem, ville jeg lige tjekke hvad klokken var på min mobiltelefon, fortæller Morten Messerschmidt til Ekstra Bladet.

- Det skete ved det nye Industriens Hus på Rådhuspladsen. Der var der en politibetjent, der opdagede det, og kort efter blev jeg standset. Jeg forklarede betjenten, at jeg ikke havde talt i mobil, men det hjalp ikke. Jeg fik en bøde på 1500 kroner.

Morten Messerschmidt fortæller også til Ekstra Bladet, at han aldrig før har fået en bøde for at tale i mobil i bilen.

- Jeg har intet grimt at sige om politiet. Det er supergodt, at politiet er opmærksomme på, om folk taler i mobiltelefon, når de kører i bil, understreger Morten Messerschmidt.

Læs mere om: