Nick Hækkerup: Sådan lyder hans advarsel til datteren

Nick og Fie Hækkerup

Nick og Fie Hækkerup

Foto: Hanne Juul
Nick Hækkerup blev træt af politik. Men det har ikke afskrækket hans datter, Fie Hækkerup, fra at stille op til Folketinget.

Nick Hækkerup forlod pludselig Justitsministeriet for at blive direktør for Bryggeriforeningen. Han var kørt træt. Trods sine personlige erfaringer med det politiske rotteræs, kunne Nick Hækkerup ikke drømme om at prøve at stoppe sin datter, Fie Hækkerup, der vil i Folketinget.

Men han har sine bekymringer.

– Man kommer ud i sager, hvor man får det svært, og hvor nætterne bliver søvnløse. Hvor man bliver for sur på sin familie, hvor man drikker for meget, og hvor man begynder at spise sovepiller. Det rammer alle politikere på et vist niveau. Det gode ved det er, at det går over. Men der er eddermame nogle situationer.., hvis man skulle leve op til tidens krav om at være lykkelig hele tiden, så havde man skudt sig selv for længst, siger Nick Hækkerup. 

Han er dog glad for sine mange år i politik og spændt på datterens vegne. Hun bliver fjerde generation Hækkerup i Folketinget, hvis hun bliver valgt. 

– Jeg kan godt lide politik og er god til det. Nu vil jeg bare gerne prøve noget andet efter at have lavet det i 20 år. Hvis politik var forfærdeligt, så ville jeg jo advare Fie imod det. Og det har jeg bestemt ikke gjort. Jeg er både stolt og glad over, at Fie stiller op til Folketinget. Jeg har haft et godt liv i politik, men der er bare også nogle ting, som gør ondt, og som man kan slå sig på, siger han.

Fie Hækkerup er den ældste i en søskendeflok på seks. Nick Hækkerup har hende og Mille med sin første kone, Sanne, mens hans nuværende kone, Petra, er mor til Emil og Malthe. Derudover har Sanne og hendes nye mand fået tvillinger.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Læs stort dobbeltinterview med Nick og Fie Hækkerup i BILLED-BLADET, der kan købes fra torsdag den 7. juli. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden