8. nov. 2023
Af Majken Munk

Partifællen Søren Krarup er død: Nu reagerer Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard
Pia Kjærsgaard
Foto: Martin Høien
Det tidligere mangeårige medlem af Dansk Folkeparti Søren Krarup er død. Nu reagerer Pia Kjærsgaard.

Politiker Søren Krarup er død. Han blev 85 år gammel.

Han var i mange år medlem af Dansk Folkeparti, som han igennem 10 år også har siddet i Folketinget for.

I 2022 meldte han sig ud af partiet.

Hans tidligere partifælle Pia Kjærsgaard reagerer på dødsfaldet. Det skriver Ekstra Bladet.

Det er en rørt Pia Kjærsgaard, som sætter ord på den triste nyhed.

- Han har betydet enormt meget - slet, slet ingen tvivl om det. Det var nogle fantastiske år, vi havde i Folketinget med Søren Krarup og Jesper Langballe (Krarups fætter, red.) i folketingsgruppen. De gav enormt meget, de var dybt respekterede og gav virkelig Dansk Folkeparti en stor intellektuel kapacitet.

- Jeg har været utroligt glad for, at han har været en del af mit liv, siger en tydeligt påvirket Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet, mens stemmen knækker, fortæller en berørt Pia Kjærsgaard til avisen.

Hun forklarer også, at hun vil huske ham som en god kammerat.

Søren Krarup døde efter længere tids sygdom.

Han er far til Marie Krarup, der er gået i sin fars fodspor. Hun er medlem af Dansk Folkeparti, som hun sidder i Folketinget for.

I 2021 meddelte hun, at hendes far var ramt af demenssygdommen Alzheimers.

Læs mere om: