Pia Allerslev: Jeg skuffer ikke min datter

Pia Allerslev og ikke mindst hendes niårige datter Freja har nydt godt af Pias embede som Kultur- og fritidsborgmester i København.
Sammen har de mange gange været til premierer på teaterstykker og spillefilm, og det har givet masser af kvalitetstid for mor og datter.
- Men nu har jeg jo fået nyt job på Børne- og ungeområdet. Heldigvis bliver jeg stadig inviteret med til de her ting, fortalte Pia, da hun var til premiere på La Verità i Tivolis Koncertsal.
- Så jeg skuffer ikke min datter, tilføjede Københavns kommunes Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev.