29. jan. 2011
Af af Annelise Weimann

Pia Christmas-Møller tog sig kærligt af sin autistiske bror

Pia Christmas-Møller med sin nærmeste familie, brødrene Peter og John.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Selv om politikeren Pia Christmas-Møller hverken er gift eller har børn, er hun alligevel et stort familiemenneske.

Så de to, der fik de største kram, da de kom til receptionen på Christiansborg i anledning af hendes 50-års fødselsdag, var brødrene Peter og John. Peter har sin egen familie, men John, der er autist, er mest knyttet til Pia, der altid har taget sig meget af sin 10 år yngre lillebror.

Receptionen i Samtaleværelset på Christiansborg blev et sandt tilløbsstykke. Der blev både spillet på rumsterstang og holdt kærlige, ironiske og humoristiske taler, hvor der blev fortalt mange muntre ting om fødselaren, som heldigvis tog alle afsløringerne med godt humør.

Der var repræsentanter for de fleste partier ved receptionen. Det skyldes muligvis, at fødselaren efter 20 år som konservativ i 2007 valgte at blive løsgænger og derfor er politisk attraktiv for mange parter. Pia Christmas-Møller har endnu ikke besluttet, om hun stiller op til valget.

Læs mere om: