10. dec. 2012
Af af John Lautrup

Pia Kjærsgaard elsker boksning

Pia Kjærsgaard
Pia Kjærsgaard
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Dansk Folkepartis tidligere leder, Pia Kjærsgaard, var i Herning for at heppe på Mikkel Kessler i weekenden.

Pia Kjærsgaard havde Linse Kessler og hendes voldsomme atributter ved sin side, da hun lørdag sad på tilskuerpladserne i Herning og så, hvordan Mikkel Kessler genvandt verdensmesterskabet i supermellemvægt ved at udbokse nordireren Brian Magee.

- Et brag af en boksekamp i Herning. Fantastisk stemning, hvor den rigtige mand vandt. Jeg fik hilst på en masse søde mennesker, blandt andet Linse Kessler, som havde taget sin datter, Stephanie, og veninden, Didde, med til Herning, skrev Pia Kjærsgaard på Facebook.

Dansk Folkepartis værdiordfører har gjort et stort nummer ud af, at boksning også er kultur, efter at den nyudnævnte kulturminister, Marianne Jelved, har udtalt, at hun absolut ikke bryder sig om sportsgrenen. Så måske var der også lidt politisk drilleri i Pia Kjærsgaards besøg ved ringside i Herning.

Læs mere om: