10. apr. 2013
Af Jan Bergman

Pia Kjærsgaard indlagt til operation

Pia Kjærsgaard
Pia Kjærsgaard
Foto: Ole Bjørk
Tirsdag aften måtte Pia Kjærsgaard en tur under kniven.

Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, er indlagt på hospitalet, hvor hun er blevet opereret for slidgigt i halsen.

Ifølge bt.dk blev den 66-årige tidligere partiformand tirsdag opereret, og hun er tilsyneladende allerede ved godt mod.

Allerede onsdag kunne Pia Kjærsgaard selv, via sin facebook, berette om forløbet.

”Jeg måtte en tur på operationsbordet tirsdag. Jeg har i flere år døjet med slidgigt i halsen, og har længe overvejet en operation. I går skulle det så være”, skriver Pia ifølge bt.dk.

Det er aldrig rart at skulle under kniven, og fru Kjærsgaard er da også glad for at det er overstået.

”Lidt ubehageligt, men det er godt, at få det overstået. Jeg regner med at være hjemme igen senere i dag, og lover, at jeg også snart vil være tilbage på Christiansborg”, slutter hun sin facebook-opdatering.

Du kan se et billede af Pia Kjærsgaard i sin hospitalsseng på bt.dk

Læs mere om: