Pia Kjærsgaard: Min hund er slem

Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard.

Foto: AOP

Politikeren har altid sin mini-gravhund Rikke i snor, fordi det firbenede familiemedlem elsker at jagte dyr.

Mandag, 16. februar 2015 - af Karina Didriksen

Pia Kjærsgaard har altid haft hund, men hun har aldrig haft en firbenet ven, som er så svær at holde styr på som mini-gravhunden Rikke.

- Hun er den første hund, vi altid skal have i snor, for ellers smutter hun. Men vi har lært at leve med det, siger Pia Kjærsgaard til Ekstra Bladet i deres serie ”De kendte og køterne” og tilføjer:

- Hun er slem og har endda snuppet et egern i haven, selv om de løber meget hurtigt.

Skræmte livet af kanin

Dansk Folkepartis tidligere formand fortæller, at gravhunden også har skræmt en kanin til døde.

Det skete, da hendes mand gik ind til naboen med Rikke i snor for at spørge, om naboen kunne passe hunden en dag.

Så langt kom han dog aldrig, for Rikke fik straks øje på en kanin i et bur ude i naboens have. Den lille jagthund spurtede hen mod kaninen, hvorefter kaninen fik et hjertestop og faldt om.