Politikeren Sophie Løhde: Børn må vente
Venstre-politikeren Sophie Løhde har i to år været kæreste med den 15 år ældre fodbolddirektør Ole Palmå, men om parret en dag får børn, må tiden vise.
– Lige nu taler vi om mange andre ting forstået på den måde, at jeg har fået meget nyt, som skal bygges op med en ny ministerport, og det er ikke noget, man kommer sovende til, skal jeg hilse og sige, fortalte Sophie Løhde under modeugen i København og tilføjede:
- Så lige nu koncentrerer jeg mig mest om det. Men en eller anden dag kunne jeg godt tænke mig at få børn.
Sophie Løhde fulgtes med kærestens datter
33-årige Sophie Løhde blev i november minister for offentlig innovation, så derfor har hun nok at se til i øjeblikket.
- Nej, så børn er ikke på tegnebrættet lige nu, men det vigtigste er jo også at finde den rigtige, før man med mine øjne kan begynde at overveje sådan noget. Det er sværere at finde den rigtige, end det er at få børn, lød det med et smil fra politikeren.
Kæresten Ole Palmå, der er kommerciel direktør for Brøndby IF, har i forvejen datteren Cornelia på 18 år.
Det var netop Cornelia, som Sophie Løhde fulgtes med, da hun under modeugen i København var til showet Oh! x Kopenhagen Fur.
Nostalgi-quiz: Test din viden om familien Skjern i Matador (link fjernet)