1. feb. 2023
Af Josephine Sjelhøj, Laura Dalgård Hansen

Poul Nyrup ankom til Ritt Bjerregaards begravelse med røde roser: Her er hans rørende ord

Poul Nyrup Rasmussen til Ritt Bjerregaards begravelse.
Poul Nyrup Rasmussen til Ritt Bjerregaards begravelse.
Foto: Hanne Juul
I dag tages der afsked med Ritt Bjerregaard.

I dag er Ritt Bjerregaards familie og venner samlet på Vestre Kirkegård for at sige det sidste farvel til politikeren, der gik bort den 21. januar.

Poul Nyrup Rasmussen ankom til Vestre Kirkegård med røde roser til ære for Ritt Bjerregaard, helt i Socialdemokratiets ånd.

- Hun var en meget stor personlighed med en meget naturlig autoritet, fortæller han til BILLED-BLADET inden begravelsen i Nordre Kapel.

Han fortæller samtidig, at han vil huske Ritt Bjerregaard som en stor reformator, som altid tog initiativ for en ny retning.

I 2002 nedlagde Ritt Bjerregaard sin post som udlændingeordfører i Socialdemokratiet – noget der var starten på Poul Nyrups stop som formand for Socialdemokratiet.

Men ifølge Poul Nyrup Rasmussen har han for længst tilgivet sin tidligere kollega, som han kalder for et ”modigt menneske” og et ”stort forbillede for mange unge kvinder”.

Han fortæller til BILLED-BLADET, at der ikke er ”bad feelings” hos ham, men derimod en dyb respekt for den afdøde politiker, som han arbejdede sammen med i mange år.

- Tak for dysten, Ritt, siger Poul Nyrup til BILLED-BLADET.

Ritt Bjerregaard bliver begravet fra Nordre Kapel på Vestre Kirkegård i dag kl. 13. Der vil efterfølgende være en mindehøjtidelighed på Christiansborg.

Du kan følge med i begravelsen her.

Også tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt var mødt op til Ritt Bjerregaards begravelse. Hør hendes ord her:

Læs mere om: