3. dec. 2020
Af John Lautrup

Poul Nyrup Rasmussen: Sådan var Lones sidste tid

Poul Nyrup Rasmussen
Poul Nyrup Rasmussen
Foto: Hanne Juul
Poul Nyrup Rasmussen fortæller i stort interview med BILLED-BLADET om den dybe sorg, han stadig befinder sig i efter Lone Dybkjærs død.

Poul Nyrup Rasmussen kæmper stadig med sorgen og savnet, efter at han i sommer mistede sin hustru, Lone Dybkjær. Det fortæller han om i et gribende interview med BILLED-BLADET. Heri løfter han også sløret for, hvordan de tilbragte den allersidste tid sammen.

Lone Dybkjær døde af kræft den 20. juli på palliativ afdeling på Bispebjerg Hospital to måneder efter sin 80 års fødselsdag.

- Jeg var hos hende hele tiden de sidste dage og nætter, hvor jeg sang de sange, jeg vidste, hun holdt af. Jeg syntes, at hun svarede nogle gange, og til sidst var jeg måske alene om det. Men det gør jo heller ikke noget. Det afgørende er, at jeg fik sagt farvel på en måde, så hun er der hele tiden. Det er ikke sådan et definitivt farvel. Det er et håndslag på, at Lone altid vil være hos mig, uanset hvor jeg er. Og jeg vil altid huske hende på den der lyse måde, hun helst ville huskes, siger Poul Nyrup Rasmussen, 77 år.

Poul Nyrup Rasmussen
Lone Dybkjær og Poul Nyrup Rasmussen i sommeren 2018.
Foto: Hanne Juul

– Kræften fik aldrig lov til at dominere. Du hørte aldrig Lone beklage sig et eneste sekund. Når folk spurgte: “Hvordan har du det, Lone?”, fik Lone det altid lynhurtigt drejet til: “Hvordan har du det så?”. Med ægte interesse, fortæller Poul Nyrup Rasmussen om sin hustrus tapperhed.

Læs det store og rørende interview med Danmarks tidligere statsminister i BILLED-BLADET, der kan købes fra torsdag den 3. december. I bladet mindes vi alle de kendte og kongelige, som vi mistede i 2020.

Læs mere om: