14. maj. 2022
Af Luise Marie Bekker

Søren Pape: Jeg takkede min biologiske mor

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/soeren_pape_mor_stor_neskaaret.jpg
Foto: Jesper Sunesen
Søren Pape er adopteret. Den dag, han mødte sin biologiske mor, takkede han hende.

Søren Pape, der i dag er 50 år, har altid vidst, at han var adopteret.

Han var tre år, da han spurgte sin mor, hvordan det var at have ham i sin mave.

Og så måtte hun jo fortælle, at han havde været i en anden dames mave.

https://imgix.billedbladet.dk/soeren_pape_hos_mor_lille_beskaaret.jpg
Søren Pape og hans adoptivmor, Ruth.
Foto: Jesper Sunesen

- Det har ikke fyldt noget hos mig, fordi jeg har vidst det. Nogle gør det forfærdelige, at de ikke fortæller deres børn det, siger Søren til BILLED-BLADET.

En tryg og fantastisk opvækst

Han mødte sin biologiske mor, da han var i trediverne, og han takkede hende for at have givet ham fra sig.

- Der lå det i det, at jeg har haft en tryg og fantastisk opvækst, som hun på det tidspunkt i sit liv nok ikke har kunnet give mig. Hun fik mig, da hun var 16 og stod alene og kunne ikke bo hjemme. Jeg er taknemmelig over, at hun tog den beslutning. Jeg kom til de trygge rammer i stedet. En ting er det biologiske, men jeg tror, arven betyder meget – hvad man vokser op med.

Søren har aldrig manglet noget.

- Jeg havde ikke de der følelser og det der savn, som nogle adopterede har. Jeg havde ingen følelser i klemme, fordi jeg havde haft det så godt. Jeg har aldrig manglet noget, siger han.

Læs mere om: