Tillykke: Alice Vestergaard fylder 80 år

foto: Birger Storm

- Børn og børnebørn er indbudt til en middag, men først i næste weekend, siger 80-års fødselaren Alice Vestergaard, der fejrer en stille og rolig fødselsdag med sin mand, Uffe Ellemann-Jensen.

Lørdag, 29. juli 2017 - af Casper Nielsen

Alice Vestergaard fylder 80 år lørdag den 29. juli. Men den helt store fest har den tidligere TV-A studievært, chefredaktør m.m.  ikke planlagt på selve dagen.

- Familien er spredt på ferier over det hele i øjeblikket, fordi det stadig er sommerferie, så det bliver stille og roligt, siger Alice Vestergaard.

Sammen med sin mand, Uffe Ellemann, har hun selv været på ferie i både Frankrig og på Anholt.

 

Familiemiddag med 18

Men en hyggelig familiemiddag bliver det til, når børn og børnebørn vender hjem.

- Vi bliver så 18 i alt. I alderen fem til 80 år, siger Alice Vestergaard, der blev uddannet som journalist ved Ringsted Folketidende, hvorfra hun i 1959 kom til Vendsyssel Tidende.

Som den første kvinde blev hun i 1963 kendt som nyhedsoplæser på Radioavisen, og to år senere bragede hun igennem som studievært på den nystartede TV Avisen – også som den første kvinde.

Foto: Scanpix

Alice Vestergaard på Radioavisen i 1962

Gik på pension i 1999

Siden kom hun til Søndags B.T. som chefredaktør, og ved etableringen af TV 2 i 1988 blev hun udnævnt som chef for kanalens redaktion i København.

Hun gik på pension i 1999.

13 numre af BILLED-BLADET for 475 kr.
Klik her og se hvor meget du sparer!

Alice Vestergaard har været gift to gange; i 1965 med Per Wiking, der døde i 2007.

Siden 1971 har hun været gift med tidligere udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen, som hun også skal fejre dagen med.

LÆS MERE: Uffe Ellemann-Jensen på de skrå brædder