Trist nyhed: Den tidligere konservative formand Torben Rechendorff er død
Den tidligere politiker Torben Rechendorff er gået bort, 85 år gammel.
Det oplyser familien til Det Konservative Folkeparti.
Torben Rechendorff stod i spidsen for partiet fra 1993 til 1995 som formand.
Den nuværende formand, Søren Pape Poulsen, mindes Torben Rechendorff som en stor konservativ politiker:
– Vores parti har meget at takke Torben Rechendorff for. Han har både været folketingsmedlem, minister, generalsekretær og formand for vores parti. Og det giver ham selvfølgelig en hel særlig plads i vores partihistorie, siger formand Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar.
Torben Rechendorff blev kirkeminister i 1988, og året efter blev han udpeget til kommunikationsminister.
Han sad i Folketinget indtil 1988, hvorefter han engagerede sig i Diakonissestiftelsen og som formand for Grænseforeningen.
Torben Rechendorffs hustru døde i 2006. Han efterlader sig børn, børnebørn og oldebørn.