11. jul. 2012
Af af Karina Didriksen

Ulla Tørnæs: Cykeltur tog næsten livet af mig

Ulla Tørnæs
Ulla Tørnæs
Foto: Hanne Juul
I weekenden sætter cykelholdet Team Rynkeby kurs mod Paris, og politikeren har tidligere deltaget.

Flere danske kendisser sætter sig i weekenden op på cyklen og begiver sig sydpå mod Paris for at samle ind til Børnecancerfonden.

Venstre-politikeren Ulla Tørnæs har tidligere været med, senest i 2010, og hun husker tydeligt, hvor smertefuld turen kan være.

- Engang var strabadserne ved at tage livet af mig, fordi de havde givet os nogle forkerte cykelbukser, hvor puden var placeret, så den tilgodeså herrerne, men ikke damerne. Og når bukserne generer, er en cykelsadel ubarmhjertig, fortæller 49-årige Ulla Tørnes til Ekstra Bladet.

Den tidligere undervisningsminister er dog ikke sådan at slå ud, så selv om hun sled sig hudløs, så gennemførte hun velgørenheds-cykelløbet.

- Det var som at sidde på syle, og det hjalp kun lidt, at jeg plastrede mig til med compeed, forklarer Tørnæs til avisen.

Læs mere om: