10. apr. 2019
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Lars Løkke Rasmussen og fru Solrun på hemmeligt pandabesøg

Forleden aften var statsministeren og hans kone Solrun et smut i Zoologisk Have i København efter lukketid for at se de nye pandaer fra Chengdu i Kina. Vi mødte både ministerparret og pandaerne. Se den friske panda-videoreportage her.

Pandaerne Mao Sun og Xing Er har for alvor gjort et indtryk på alle danskere i de seneste par dage. Også statsminister Lars Løkke Rasmussen er en stor panda-fan, så han var ikke helt tilfreds, da han på grund af et vigtigt internationalt topmøde med Brexit på dagsordenen måtte melde afbud til den store officielle pandafest onsdag aften i Zoo med deltagelse af dronning Margrethe og kronprinsesse Mary.

Heldigvis fik Lars Løkke inden den officielle åbning af det nye panda-anlæg mulighed for at besøge Københavns Zoo og hilse på de nye stjerner.

På panda-visit efter lukketid

Sammen med sin fru Solrun og den kinesiske ambassadør samt Zoo-direktør Bengt Holst var statsministeren på en hemmelig pandavisit mandag aften efter lukketid. Det blev en stor oplevelse for Lars Løkke Rasmussen, som ligesom mange andre danskere er glad for de store sort-hvide bambusgnaskende bjørne. Lars og Solrun fik kun lige et glimt af den lidt generte hun-panda Mao Sun. Til gengæld var han-pandaen Xing Er mere i stødet og var ikke spor genert.

Lars Løkke Rasmussen vild med panda-han

Lars Løkke Rasmussen var vild med Xing Er, og især da han-pandaen stillede sig på bagbenene blev ministeren glad og fik hurtigt mobiltelefonen frem, så han kunne lave et par billeder. Herefter stillede Lars Løkke og fru Solrun op til en snak med BILLED-BLADET.

- Det er dejligt. Det er nogle mageløse smukke dyr. Jeg har glædet mig som et lille barn, sagde statsministeren blandt andet.

BILLED-BLADET i denne uge

I denne uges udgave af BILLED-BLADET får du en forrygende reportage fra en stor aften for kronprinsesse Mary. Glæd dig til at se de skønne billeder fra Rainbow Awards-festen og læs om en helt særlig overraskelse, som en kendt TV-vært bød kronprinsessen på. Læs også om kronprins Frederik, der til Idrættens Topmøde fortalte om en betagende dag med familien. Og så er der nyt om prins Henrik og prinsesse Athenas nye skole i Paris samt en herlig reportage fra en skøn familiefest for familien Laudrup.

Læs mere om: