24. sep. 2013
Af af Henrik Salling

Prinsesse Diana var et ikon

Henriette Zobel til gallaprimeren på filmen Diana
Henriette Zobel til gallaprimeren på filmen Diana
Foto: AOP
Folk valfartede til gallapremiere for at se spillefilmen om Diana.

Dronningesalen i Den Sorte Diamant dannede en nærmest indlysende ramme om gallapremieren på biograffilmen om Dianas sidste tid inden den fatale ulykke i en tunnel i Paris.

BILLED-BLADET var vært for et indbudt publikum, som alle blev vidner til historien om Dianas forelskelse i hjertekirurgen Hasnat Khan og hendes efterfølgende forhold til Dodi Fayed. Og så fik publikummet også lejlighed til at nyde en kop eftermiddagste og en cupcake.

”Diana” er et smukt og rørende portræt af hele verdens Diana. En kærlighedshistorie, som også skildrer en følsom og ensom prinsesse i den første tid efter skilsmissen fra prins Charles.

- Jeg var lige vågnet, da jeg hørte nyheden om hendes død (den 31. august 1997) – og jeg troede det var en dårlig joke, fortalte designere Henriette Zobel.

- Man troede simpelthen ikke at det var hende. Jeg har jo fulgt hende. Vi var omkring den samme alder og havde begge jævnaldrende børn. Så man følte smerten ved hendes død, sagde Henriette, som havde følgeskab af sin veninde Charlotte Bircow.

Læs mere om: