2. mar. 2009
Af af Signe Ravn

Psykolog kritiserer Anne-Mette Rasmussen

Anne-Mette Rasmussen
Anne-Mette Rasmussen
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Statsministerfruens udtalelser om rige forældre, der ikke har tid til deres børn, kritiseres nu af psykolog.

Anne-Mette Rasmussen fører sig frem som selvbestaltet ekspert om både det ene og det andet, og nu har hendes seneste tirader mod rige forældre, der angiveligt hellere vil købe ting til deres børn end ofre tid på dem, fået en psykolog til at karakterisere Anne-Mettes udtalelser som ren provokation.

"…når Anne-Mette Rasmussen melder så bastant ud om en bestemt gruppe i befolkningen 'de rige', risikerer hun at provokere i stedet for at skabe sund debat. Det skaber ikke optøning, men snarere en følelse af, at 'nu rykker vi sammen, det ved den lille dansedame ikke en skid om, og hører hun i øvrigt ikke selv til de rige'," siger familie- og børnepsykolog John Halse til MetroXpress.

Den tidligere formand for Børns Vilkår skyder i øvrigt også Anne-Mettes påstande ned, idet undersøgelser viser, at problemet ikke kun eksisterer blandt overklassen, men også blandt folk med mellemindkomst.

Læs mere om: