1. jan. 2012
Af af Liz Rørsig

Benedicte Ballings forvandling

Benedicte Balling
– Hold da op! Resultatet er meget bedre end jeg havde forventet, udbrøder en glad Benedicte til Gun-Britt.
Foto: Birger Storm
Radioværten på The Voice fik i løbet af fire timer langt hår.

Hun fik sat flotte extensions på håret. Noget hun prøvede som vært ved den store koncert "The Voice" i Tivoli i september.

- Jeg følte mig dengang som en anden Lara Croft, ja rigtig sej. Til værtsrollen fik jeg blot klipset hår på, men nu vil jeg gerne have limet håret på, fortalte Benedicte, da vi mødte hende i frisørstolen hos Gun-Britt Coiffure i Ny Østergade i København.

Hun sad tålmodigt i de mange timer, og da seancen var forbi, havde radioværten fået cirka 300 totter i håret. De nye lange længder kan holde fra tre til fem måneder.

- Det er fantastisk - det er vildt. Jeg er virkelig imponeret, og jeg føler, at jeg har fået en portion ekstra kvindelighed, udbrød Benedicte, mens hun kiggede beundrende på lokkerne. Hun havde fået stor opbakning til hårprojektet fra kæresten Philip og glædede sig til at vise ham resultatet.

- Jeg føler mig rigtig som kvinde med stort K, sagde Balling, inden hun skulle fejre begivenheden med en god middag med kæresten og en tur i byen bagefter.

Læs mere om: