Dansktop-stjerner fejrede Giro 413: Derfor er det noget helt særligt

Dorthe Kollo, Richard Ragnvald og Birthe Kjær.

Dorthe Kollo, Richard Ragnvald og Birthe Kjær.

Foto: Birger Storm
Birthe Kjær, Dorthe Kollo og Richard Ragnvald medvirkede alle i en jubilæumsudsendelse på P5 for at fejre ”Giro 413”, der fylder 75 år.

Der var liv og glade dage i radioen, da Birthe Kjær, Dorthe Kollo og Richard Ragnvald søndag den 10. oktober optrådte live i ”Giro 413” på P5.

De havde selskab af 65-årige Michael Winckler, som er søn af den afdøde sanger Gustav Winckler.

Sammen var de med til at fejre, at det legendariske radioprogram ”Giro 413” fylder 75 år i oktober.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemtKlik og læs hvordan!

- Det har været så hyggeligt at synge de gamle sange og være sammen med kollegerne og mærke stemningen fra kroen, fortalte 73-årige Birthe Kjær til BILLED-BLADET, mens 74-årige Dorthe Kollo fortsatte:  

- Det har været rigtig sjovt at møde mine gamle kolleger, for vi ses jo ikke så tit. Og ”Giro 413” har betydet utroligt meget for os kunstnere, fordi vi altid er blevet ønsket af lytterne.

Det var højdepunktet

Den særlige jubilæumsudsendelse blev sendt live fra Tingkroen på Amager, hvor stamkunder hver søndag mødes for at høre radioprogrammet.

- Jeg har været spillet så meget i ”Giro 413” de sidste 30 år, men jeg må sige, at det her var højdepunktet, fastslog en glad Richard Ragnvald og fortsatte:

- Det er så sjældent, at vi kolleger mødes, og det gjorde vi så i dag på et dejligt værtshus med god stemning.

Dansktop-stjernerne optrådte blandt andet med hits som ”Kære lille mormor”, ”Gid du var i Skanderborg” og ”Skibet skal sejle i nat”.

Foto: Birger Storm

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden