Esben Bjerre fra Monte Carlo: Jeg skal være far

Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr-Nørgaard.

Esben Bjerre Hansen og Sisse Sejr-Nørgaard.

Foto: Jeppe Michael Jensen

”Monto Carlo”-radioværten og hans kæreste venter deres første barn.

Lørdag, 22. marts 2014 - af Karina Didriksen

27-årige Esben Bjerre fra P3-programmet ”Monte Carlo” jubler over, at han og kæresten Sisse Sejr-Nørgaard skal være forældre til en pige til sommer.

- Jeg skal være far, skriver Esben Bjerre ifølge Ekstra Bladet på Facebook.

Radioværten og Sisse Sejr-Nørgaard, der er TV-vært på DR3, mødtes gennem arbejdet, og de har dannet par siden januar 2013.

En datter til sommer

Den vordende mor er naturligvis lige så glad for den gode nyhed som kæresten Esben Bjerre.

- Sisse skal være mor, og det ender med en pige til sommer. I kan skrive TILLYKKE, what!?, styr jer eller hurra - det blir' en fest uanset hvad!, skriver Sisse Sejr-Nørgaard ifølge Ekstra Bladet på sin Facebook-profil.