29. sep. 2023
Af Luise Marie Bekker

Godt nyt for hårdt ramte Erna og Jørn Hjorting: Det er en stor lettelse

Erna og Jørn Hjorting.
Erna og Jørn Hjorting.
Foto: Lars H. Laursen
Jørn Hjorting og hans hustru, Erna, har fået tilbudt en ældrebolig efter lårbensbrud.

Jørn Hjorting, 92, og hans hustru, Erna, 87, har været hårdt ramte over sommeren.

Blot få måneder før deres diamantbryllup torsdag brækkede først Erna og dernæst Jørn lårbenet.

De vendte begge hjem til deres bolig i Gl. Holte i forbindelse med deres 60-års bryllupsdag, men de skal skal ikke hjem og bo igen.

Nu er der ro på

Parret har boet på genoptræningscenter indtil videre, og det har været en stor bekymring, om der mon ville blive en passende bolig klar til dem, til når genoptræningen er overstået.

Men her dagen efter diamantbrylluppet kommer Jørn med en god nyhed:

– Vi har været heldige, at vi har fået en lejlighed på hånden, fortæller han nu til BILLED-BLADET.

– Det er en stor lettelse. Erna sagde: "Hvad skal der dog blive af mig? Jeg ved ikke, hvor jeg ender henne." Det er noget, der tærer på nattesøvnen. Nu har hun fået ro på.

– Sådan noget kan ellers tage langt tid, men det kan åbenbart også gå stærkt! Der var pludselig en ledig. Når man er i vores situation, hvor vi er plejekrævende, flytter man åbenbart frem i ansøgerfeltet.

Erna og Jørn Hjorting skal flytte fra boligen i Gl. Holte, hvor de har været så glade for at bo.
Erna og Jørn Hjorting skal flytte fra boligen i Gl. Holte, hvor de har været så glade for at bo.
Foto: Birger Storm

Skal flytte for første gang

Boligen, der er en ældre- og handicapbolig, som er let tilgængeligt med et stort badeværelse, ligger kun 100-200 meter fra Jørn og Ernas nuværende rækkehus.

De overtager lejligheden 16. oktober, men det er ikke sikkert, de når at flytte ind til den dato.

– Vi skal have tømt det gamle sted, og det tager jo tid. Omkring halvdelen skal ud. Så kommer vores børn og hjælper med det.

Erna var helt ung, da hun i 1956 flyttede ind i huset.

Siden kom Jørn og deres to børn til.

Så det er første gang, hun flytter, siden hun flyttede hjemmefra.

– Nu skal vi opleve at flytte til noget andet for første gang, smiler Jørn.

Særligt Erna har været nervøs for, om der mon ville blive en bolig ledig.
Særligt Erna har været nervøs for, om der mon ville blive en bolig ledig.
Foto: Birger Storm

Læs mere om: