14. feb. 2017
Af Casper Nielsen

Hans Otto Bisgaard siger farvel til radioprogram

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/hans_otto_bisgaard_19.jpg
foto: Birger Storm
”Bissen” tager afsked med sine "Morgenstund"-lyttere den 28. februar, men forbliver ansat på Metronome, blot med langt færre timer.

71-årige Hans Otto Bisgaard har taget det, han kalder ”en utrolig svær beslutning”.

Efter 47 år med radio og TV-succeser nærmer enden sig som vært. Den 28. februar slukker han for sidste gang for mikrofonen i programmet "Morgenstund" på DR's P4 og P5.

Et program, der bliver sendt fra klokken 5-6 på hverdage og fra klokken 6-7 i weekenden.

NOSTALGI-QUIZ: Test din viden om Giro 413 (link fjernet)

Mere tid til konen

Selv om ”Bissen” forbliver ansat på Metronome, der producerer programmerne, er det på tide at bruge mere tid på hjemmefronten. Derfor vil han være ansat langt færre timer.

- Min kone har været pensioneret i fem år nu, og vi vil gerne vil have mere tid til sommerhuset og til at spille mere golf, siger Hans Otto Bisgaard i en pressemeddelelse fra DR.

Radio-og TV-legenden har stået bag et utal af radioudsendelser fra "Morgennisserne" til "Radio Rita", og han har også været på TV i programmer som "Hos Otto" på DR samt været konferencier på DR Underholdningsorkestret ved Slots- og Nytårskoncerter.

NOSTALGI: Claus Walter og Arne "Myggen" som morgennisser i 1969 (link fjernet)

Julie Bundgaard skal være ny vært på "Morgenstund" efter Hans Otto Bisgaard.

Læs mere om: