
Højgravide Line Kirsten melder ud: Det var ikke planen, men alligevel skete det

Der er gang i den hjemme ved radiovært Line Kirsten Nikolajsen, som snart kan se frem til at byde velkommen til sit andet barn, en lille dreng.
Den højgravide radiovært lagde ikke skjul på, at den søde ventetid ikke har været helt nem, for der har været meget at se til.
- Jeg har det tungt. Vi er lige flyttet, så der har været lidt kaotisk stemning, fortalte hun til BILLED-BLADET, da hun tirsdag mødte op til premiere på "Skønheden og udyret" på Det Kongelige Teater.
Hun fortalte, at flytningen har været et stort projekt for hende og ægtemanden Nicklas Søderberg Lundstrøm.
Og det var faktisk slet ikke planen, at de skulle flytte – og slet ikke oveni slutningen af hendes graviditet.
- Lige pludselig var der et hus, så vi slog til. Vi havde brug for mere plads og ville gerne ud af byen, fortalte hun.
Parret er rykket ud af København, da de har købt en bolig i Helsingør, hvor der er mere plads til familien, som snart tæller fire.
De har i forvejen datteren Polly på tre år, som glæder sig til, at lillebror melder sin ankomst.

