9. nov. 2015
Af af John Lautrup

Jørgen de Mylius: Eldorado lukker

Jørgen de Mylius
Jørgen de Mylius
Foto: Hanne Juul
Jørgen de Mylius kan fra nytår ikke længere høres på P4. Han flyttes til P5, og i den forbindelse får Eldorado et andet navn.

Jørgen de Mylius har snart spillet den sidste sang på P4. Fra årsskiftet nedlægges hans populære radioprogram "Eldorado" , og radioværten forvises helt fra FM-båndet. Efter nytår kan han kun høres på P5, hvor han i forvejen dagligt boltrer sig med "Hithouse" og nu skal finde en erstatning for Eldorado.

Flytningen hænger sammen med, at P4 fra nytår får en helt ny weekendstruktur med en stribe nye programmer. Jørgen de Mylius accepterer ændringen, men er ikke enig.

- Jeg har aldrig forstået, hvorfor voksne mennesker skal helt ud af FM-båndet. Jeg er ikke enig i beslutningen, men det kan man ikke diskutere. Mine argumenter preller helt af. Der er ikke noget at gøre ved det. Men både i Sverige og på BBC i England spiller de altså stadig 60'er og 70'er musik på FM-båndet, siger Jørgen de Mylius.

- Men jeg er glad for at kunne lave radio på P5, hvor folk kan høre mig hver eneste dag, hvis de gider. Men jeg havde da hellere set, at jeg både var på P4 og P5. Og dét tror jeg også, at mange lyttere mener. Det er dét, der er min pointe, tilføjer han.

Læs mere om: