5. mar. 2024
Af Luise Marie Bekker

Jørn Hjorting fik sit livs forskrækkelse: Erna fik hjertestop

Jørn og Erna Hjorting.
Jørn og Erna Hjorting.
Foto: Søren Jul Lamberth
Erna Hjorting var væk i 12 minutter, men kæmpede sig tilbage til livet.

Det har været et hårdt år for Jørn og Erna Hjorting.

Begge brækkede benet sidste sommer, og begge måtte igennem en hård omgang genoptræning for at komme på benene igen.

Konsekvensen for dem begge lyder, at de må bruge rollatorer for at komme rundt, og derfor har de også været nødt til at skifte deres hjem igennem mange, mange år ud med en ældrebolig.

Men parrets prøvelser begyndte længe inden da.

Væk i 12 minutter

Den 11. august forrige år fik de deres livs forskrækkelse, da Erna fik hjertestop.

– Det var i ambulancen på vej til hospitalet, og når nu det endelig skulle være … siger Jørn og bliver stille, inden han tilføjer:

– Det lykkedes jo også for dem …

Erna tager over:

– Det var en ung, frisk redder, og hvis ikke det havde været det, er jeg ikke sikker på, at de var blevet ved. For jeg var væk i 12 minutter. Jeg kan tydeligt huske, at jeg gled væk i en grå tåge. Han spurgte mig om noget, jeg svarede, og så var jeg væk. Så fik han travlt!

Jørn og Erna Hjorting.
Jørn og Erna Hjorting.
Foto: Søren Jul Lamberth

Erna Hjorting: Vi skal prøve det hele

Bevidstløs kæmpede Ernas krop en brav kamp.

Redderne prøvede at få liv i hende, men det førte ingen vegne i første forsøg.

Heller ikke i andet.

Heldigvis gav de det et tredje forsøg, og efter at have været væk i 12 minutter vendte Erna tilbage til livet.

– Da jeg vågnede op igen, anede jeg intet. Jeg følte, det var en dyb, dyb søvn, siger hun, inden hun som punktum for dén historie slår fast:

– Vi skal prøve det hele!

Læs mere om: