2. maj. 2020
Af John Lautrup

Kendt radiovært: Derfor skruer vi op for humøret i corona-program

Dennis Johannesson
Dennis Johannesson
Foto: Gregers Overvad
Dennis Johannesson og Maria Hollænder oplyser hver dag danskerne om corona-situationen i "Status på P4". Og de gør det med et smil.

Dennis Johannesson, DR-radiovært, har forladt sine vante underholdningsprogrammer for hver dag at sende corona-programmet "Status på P4" sammen med Maria Hollænder. Han er stolt over at være med til at servicere lytterne med nyheder og historier fra alle afkroge af danskernes nye corona-hverdag.

- Vi kan jo ikke ligesom læger og sygeplejersker sige, at vi gør en forskel, men et eller andet sted gør vi sgu nok alligevel. Det kan vi jo se på de reaktioner, vi får. Vi er måske med til lige at give et pusterum. Vi forsøger at skrue lidt op for humøret hos os midt i al alvoren. Vi har selvfølgelig alvoren med, men vi tænker også, at der måske lige er brug for, at man får et smil på læben midt i al det her. Livet går videre, siger Dennis Johannesson.

Han blev i sin tid landskendt som stemmen, der i TV 2s "Lykkehjulet" præsenterede deltagerne for præmierne. I samme program fandt han sin kone, Carina Johannesson, dengang Jensen, som vendte bogstaver og fik tilnavnet "Kategorina".

Læs interview med Dennis Johannesson og Maria Hollænder i BILLED-BLADET, som kan købes fra torsdag den 7. maj.

Læs mere om: