6. okt. 2010
Af af Jan Bergman

Lars Daneskov er færdig hos DR

Lars Daneskov
Lars Daneskov
Birger Storm
Lars Daneskov skal være forlagschef i Politikens Børnebøger.

Endnu et kendt DR-ansigt forlader arbejdspladsen i Ørestaden, når den tidligere radiovært Lars Daneskov tiltræder nyt job som forlagschef i Politikens Børnebøger.

I forbindelse med den seneste fyringsrunde i DR, lød meldingen fra DR, at man havde planer om at finde et nyt job til Lars Daneskov, skriver Mediawatch.

Lars Daneskov, der selv er forfatter til flere bøger, har dog valgt at forlade DR til fordel for Politikens Forlag, hvor han ifølge forlaget skal igangsætte nye projekter, skriver Mediawatch.

Den 15. november tiltræder Lars Daneskov sin nye stilling på forlaget.

Læs mere om: