Torsdag, 19. marts 2020 — af Helle Skram de Fries

Lotte Friis: Mit bryllup er nok i fare

Lotte Friis.
Lotte Friis.
Foto: Lars Aarø
Den 32-årige radiovært Lotte Friis frygter, at hende planlagte sommerbryllup ikke kan gennemføres.
27. juni er dagen, hvor den tidligere elitesvømmer og nuværende radiovært på P4 i Aarhus, Lotte Friis, og hendes forlovede, Christoffer Schnack Ringø, skal sige ja til hinanden i Egebæksvang Kirke.
Foto: Claus Fisker
- Jeg frygter, det ikke bliver den dag. Det er nok ikke så realistisk, at alt er blevet normalt på det tidspunkt, fortæller Lotte Friis til BILLED-BLADET.

Ingen ulykke

Hun pointerer, at hun naturligvis tager corona-situationen meget alvorligt, og at et udsat bryllup ikke er en ulykke i det store billede. Helt lavpraktisk er bryllupsforberedelser som kjoleprøvning hos Lasse Spangenberg og møder sat på stand by. - Men vi er ikke så langt, at vi har fundet en ny dato.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Stadig på job

Lotte Friis en af dem, der stadig går på job. - Jeg er en del af DR’s nødberedskab og sender ”P4 formiddag” sammen med Knud Lind fra 10-12. - Studiet bliver sprittet af mellem os og de næste værter. Vi har ingen gæster i studiet, sidder i behørig afstand fra hinanden, og der er håndsprit allevegne.

Budskaber er trængt igennem

Personligt er Lotte Friis forhåbningsfuld, og synes det ser ud til at diverse budskaber er trængt igennem. - Der er langt færre biler på vejene, færre mennesker ude, så jeg tror og håber på det bedste.

Flyttet ind i nyt hus

Sammen med sin forlovede er Lotte Friis lige flyttet ind i deres nye hus i Tranbjerg – en forstad til Aarhus.
- Christoffer arbejder i en børnehave og er sendt hjem, så han går og pakker ud, mens jeg er på job.
Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Få BILLED-BLADET hjem til dig Se alle vores tilbud her!

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden