Torsdag, 4. juni 2015 - af Lene Skriver Bak

Mads Steffensen-programmet Mads & Monopolet skifter fra P3

Mads & Monopolet-deltagere

Mads & Monopolet-deltagere.

Kirsten Ellebæk / DR
Næste år er det slut med at høre Mads Steffensen byde velkommen til ”Mads & Monopolet” på P3. Programmet holder nemlig flyttedag.

Mads Steffensen og de skiftende ’meningsmaskiner’ i monopol-panelet har sendt det populære program ”Mads & Monopolet” på P3 siden 2003.

Nærmest hver lørdag formiddag har lytterne kunnet tune ind og høre kendte danskere som Asger Aamund, Don Ø, Hella Joof, Jan Gintberg, Nicolaj Kopernikus, Mads ’Blærerøven’ Christensen, Susanne Bjerrehuus, Søren Pind, Annette Heick, Søren Fauli og mange, mange andre debattere dilemmaer i ”Mads & Monopolet” på P3.

”Mads & Monopolet” er stadig ”Mads & Monopolet”

Men nu er det slut. Programmet holder flyttedag og skifter kanal. Fremadrettet skal lytterne tune ind på P4.

Men det betyder ikke, at faste lyttere skal frygte for deres program, fortæller monopol-bestyrer Mads Steffensen.

- Selv om vi får en ny kanal, så er det stadig ”Mads & Monopolet”. Jeg håber selvfølgelig, at nye lyttere vil tage pænt imod os, og så er alle de inkarnerede P3-lyttere selvfølgelig velkomne til at være deres faste kanal utro en formiddag om ugen," siger Mads Steffensen til DR og tilføjer med smil:

 - Det håber jeg faktisk lidt, at de gør".

Skiftet træder i kraft fra januar 2016.

Læs mere om:

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden