Mai-Britt Vingsøe og medvært vandt fin radiopris

Mai-Britt Vingsøe.

Mai-Britt Vingsøe.

Foto: Birger Storm
NOVA FM-værten og kollegaen Dennis Ravn blev kåret som Årets radioværter under showet Prix Radio.

Det var en glad Mai-Britt Vingsøe, der lørdag aften gik op på scenen under prisuddelingen Prix Radio 2014 i Pumpehuset og fik overrakt prisen for Årets radioværter sammen med kollegaen Dennis Ravn.

De to er værter på NOVA FM’s ”Go Nova”, og de var sammen med resten af den danske radiobranche samlet til showet, hvor 10 priser blev uddelt.

Prisen, som Mai-Britt Vingsøe og Dennis Ravn vandt, kaldes også for Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon, og kollegerne havde naturligvis en takketale klar.

Radioens Oscar-pris

- Jeg havde håbet, at vi ville vinde, for jeg synes, at vi har sådan et godt program. Så vi fortjente prisen i år, fortæller Dennis Ravn til Ekstra Bladet, hvorefter Mai-Britt Vingsøe tilføjer:

- Og hvis jeg så lige må indskyde, at der jo er andre, der har sagt, at det her er radioens Oscar-pris. Og jeg ved, at Meryl Streep har skrevet en takketale, hver gang hun er blevet nomineret til en Oscar. Så vi lærer fra de bedste.

”Go Nova”-værterne vandt prisen med 35,8 procent af stemmerne, og det er første gang, at en kommerciel radiostation løber med sejren.

De 10 vindere ved Prix Radio 2014:

Årets vejrudsigt: Radio 100 med Julie Bundgaard og Karsten Baun

Årets humor: Henrik Fallesen fra "Sport på 3’eren", P3

Årets nyheds- og aktualitetsprogram: "Pressen på P3", P3

Årets event: Kampagnen "Lærepladser til alle", P3

Årets promotion for program: "Danmarks Röst", Radio24Syv

Årets interview: Lisbeth Zornig og "Zornigs Zone" på Radio24Syv

Årets radioprogram: "Showet på The Voice"

Årets reporter: Morten Hausborg fra P3

Årets nyskabelse: "Formiddagen" på P6 Beat

Årets radioværter – Ekstra Bladets Gyldne Mikrofon: "Go Nova" på Nova FM med Mai-Britt Vangsøe og Dennis Ravn

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden