23. jan. 2019
Af Karina Didriksen

Monica Krog-Meyer indlagt efter voldsom ulykke

Monica Krog-Meyer.
Monica Krog-Meyer.
Foto: Birger Storm
Den tidligere radiovært Monica Krog-Meyer blev påkørt af en skraldebil, mens hun cyklede.

68-årige Monica Krog-Meyer, der i mange år var radiovært på DR, har været indblandet i en voldsom højresvingsulykke.

Hun kom tirsdag cyklende i Hellerup, da hun blev ramt af en skraldebil. Heldigvis slap hun utrolig billigt fra ulykken. Det skriver hun i et Facebook-opslag, som BILLED-BLADET har fået lov til at citere fra.

- Vågner onsdag morgen på Rigshospitalets traumecenter efter at være blevet kørt ned af en højresvingende skraldebil på hjørnet af Bernstorffsvej og Baunegårdsvej. Erindrer intet, men er sluppet uden brud. Hvor heldig kan man være? Jeg er dybt taknemmelig! fortæller Monica Krog-Meyer på Facebook.

Monica Krog-Meyer har slået hovedet

Monica Krog-Meyer er nu indlagt på hospitalet, hvor hun bliver smertedækket.

- Jeg har ikke brækket noget, har slået hovedet uden skader og brystkassen. Av! Mit tøj er klippet op, og jeg sover hele tiden. En uventet tirsdag, skriver hun i Facebook-opslaget.

Den tidligere radiovært blev i 2017 fyret fra DR efter 41 år.

Læs mere om: