Remee diskuterer ’X Factor’ med DR
Mens Remee de seneste uger primært har fået opmærksomhed på grund af sit spirende forhold til rigmandsdatteren Michala Kjær, så er der fuld knald på producerens karriere, og forleden blev Remee spottet i DR Byen, hvilket straks førte til spekulationer om, at han igen er klar som dommer i 'X Factor'.
"Der har været en dialog mellem DR og Remee omkring 'X Factor', men der er ikke besluttet noget endnu," fortæller Remees PR-agent Signe Sehested Lund til B.T..
Men DR er ikke ene om at bejle til Remee. Han får ifølge Signe Sehested Lund adskillige tilbud, som Remee overvejer: "Men han har endnu ikke bestemt, hvilken vej han skal gå i den kommende tid, for det skal være noget, der kan passes ind i Remee andre projekter," forklarer PR-agenten til avisen.