4. mar. 2008
Af af Signe Ravn

Remees biologiske mor blev myrdet

https://imgix.billedbladet.dk/media/billedbladet/kendte/nyheder/remee/remee-233x350.jpg
Vi kender ham som en dygtig sangskriver og stolt mentor for sine tre talenter i X Factor. Men Remee har oplevet megen ulykke i sit liv. Hans biologiske mor blev myrdet – en sorg, der stadig er svær at tale om.

Remee fra X Factor har haft en omtumlet start på tilværelsen. Det har aldrig været en hemmelighed, at Remee er adopteret og blev afleveret af sin desperate mor på en politistation, da han kun var tre måneder gammel.

Men at hans biologiske mor senere blev myrdet, er et faktum, som Remee tidligere har holdt for sig selv.

Mordet er aldrig blevet opklaret, og det har gjort det svært at komme videre. Til B.T. har han udtalt:

"…det er enormt vemodigt at tænke på - en ensom følelse. Det er meget sørgeligt, men jeg har ikke rigtig dealet med det endnu."

Men som om det ikke var nok, mistede Remee også sin elskede adoptivmor til kræften for seks år siden, og også han biologiske far er død. Remee nåede til sin store glæde at lære ham at kende før hans død for otte år siden. Faderen var musiker, og Remee har arvet sine evner for musikken fra ham.

Professionelt har Remee som 33-årig opnået mere, end de fleste når på et helt liv. Som en tredjedel af "Sound of Seduction" hittede han i 90'erne. Han sendte "S.O.A.P"-pigerne til tops på hitlisterne,

og for få år siden var hans sang "Superstar", sunget af Jamelia, et af de mest spillede numre i verden dét år.

Læs mere om: