René Dif og familien bedøvet og ribbet i Tyrkiet
Det var en chokeret René Dif, der for nylig vågnede op i en lejlighed i Remees meget omtalte Oasis-kompleks i den tyrkiske ferieby Alanya. Imens sangeren havde sovet sammen med kæresten Rikkemaija og parrets 13 år gamle datter Mabel, havde tyve ribbet lejligheden for værdier, beretter MSN Starlounge.
René Dif er ifølge MSN Starlounge overbevist om, at familien må være blevet bedøvet med gas inden tyveriet.
- Det er rigtig trist at skulle slutte en ferie på den måde. Men gudskelov at der ikke er sket vores datter eller os noget, siger sangeren og skuespilleren til MSN Starlounge.
Ved tyveriet forsvandt juveler og andre værdier for at samlet beløb på mere end 100.000 kroner - deriblandt effekter fra det værelse, hvor familien lå og sov. Alligevel forsikrer Jacob Christensen fra Oasis Club om, at sikkerheden er i orden i ferieparadiset.
- Så snart vi blev orienteret om hændelsen kontaktede vi straks politiet som iværksatte en omfattende efterforskning. Heldigvis led Rene Dif, hans kæreste og datter ingen overlast, siger Jacob Christensen til MSN Starlounge.
- Det er eneste gang i de tre år Oasis Club har været åben at vi har haft indbrud, og efter denne meget overraskende hændelse, har vi skærpet det i forvejen meget høje sikkerhedsniveau med bedre låsesystemer på villaerne samt to vagter der patruljerer 24 timer i døgnet. Vi forventer ikke at det vil kunne ske igen, og på trods af hændelsen kan jeg reportere at gæster i Oasis Club føler sig meget sikre og godt tilpas.