Renée Toft Simonsen fik skældud
Selvom Renée Toft Simonsen elsker at holde sig i form med løb og sund mad, så fristes også den langlemmede tidligere model af joggingsæt og sofahygge i weekenden. Men for nylig hev Renée sig selv ud af huset for sammen med familien at besøge kunstmuseet Aros i Århus.
"…det var en ret dejlig oplevelse, for store som for små. Vi så en udstilling, der var interaktiv i sin form," fortæller Renée Toft Simonsen i sin klumme i FEMINA: "Faktisk stak vi alle sammen konstant fingre ind alle steder…lagde os i montre og dansede med kæmpe solbriller til høj musik."
"Dagen endte med, at vi styrtede rundt mellem en masse kæmpestore sorte balloner og havde den sjoveste kastekamp, men så interaktive var det altså ikke meningen, man skulle være, så jeg oplevede også at få skældud for første gang i mange år, det var også lidt sjovt. Især for ungerne," konstaterer Renée i FEMINA.