18. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Renée Toft Simonsen lover at holde sig fra plastikkirurgi

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig
Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den tidligere model har lovet sin mand at holde sig fra plastikkirurger. Dog med én enkelt undtagelse.

Renée Toft Simonsen er en ivrig forkæmper for kvinders rettigheder. Og derfor kan det ikke undre, at den kamp også strækker sig til at ældes, som naturen har tiltænkt det. Derfor indgik hun for nylig en aftale med sin mand, Thomas Helmig, om at ikke lægge sig under kniven i forskønnelsens navn. Det skete efter, at parret havde set en YouTube-video med Michael Jackson.

"…vi gav hinanden hånd på, at vi aldrig ville få vores ansigter skåret op i skønhedsindustriens navn. Jeg havde lige et enkelt forbehold: Hvis mine øjenlåg går hen og bliver synsforstyrrende på noget tidspunkt, må jeg godt få tyndet en smule ud mellem flapperne. Den gik han straks med på og tog selv samme forbehold i aftalen," skriver Renée Toft Simonsen i sin klumme i FEMINA.

Men Renée, der selv er begavet med et udseende langt over middel, forstår dog godt, at folk kan fristes til at pynte på virkeligheden: "Det er jo ikke, fordi man ikke forstår længslen, ønsket om at fastholde, ønsket om den evige ungdom og skønhed…Og det dér med at sige farvel er jo bare noget af det sværeste, der findes, så jo-o-o - man kunne måske blive fristet en gang…Heldigvis gav vi hånd på det, og dét er bindende," fastslår en lettet Renée Toft Simonsen i FEMINA.

Læs mere om: