18. feb. 2009
Af af Signe Ravn

Renée Toft Simonsen udgiver ny bog

Renée Toft Simonsen
Renée Toft Simonsen
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den tidligere supermodel Renée Toft Simonsen er klar med femte bog i serien om Karla. Læs mere her.

Der fungerer tilsyneladende rigtig godt for Renée Toft Simonsen at arbejde hjemme. I hvert fald er model/forfatter/brevkasseredaktøren supereffektiv og udgiver torsdag den 19. februar sin femte børnebog 'Karla Superstjerne' i serien om den århusianske pige Karla, der nu vil være model.

"Traditionen tro fejrer Karla og hele familien mormors fødselsdag i Tivoli Friheden. Kan Karla snige sig væk til modelkonkurrencen, som hendes mor bare synes er så forkert? Hvad nu hvis hun blev udvalgt og kom med i modeshowet? Så ville hun få det tøj, mor ikke ville betale for... Tænk hvis hun kunne blive model - blive superstjerne med starquality?!," står der i den lokkende synopsis fra forlaget.

Man kan kun gisne om, hvor Renée Toft Simonsen har fundet inspirationen til 'Karla Superstjerne'. Men det kan nævnes, at Renées unge teenage-datter for nylig er fulgt i sin mors fodspor og er startet som model.

Læs mere om: