30. jan. 2010
Af af Helle Skram De Fries

Robert Hansen flytter sammen med kæresten

Nu er det alvor mellem Robert Hansen og kæresten.
Nu er det alvor mellem Robert Hansen og kæresten.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Skuespilleren har slået pjalterne sammen med sin smukke kæreste Pernille Thøgersen.

For godt et år siden blev den 30-årige skuespiller kæreste med 20-årige Pernille Fredskild Thøgersen. I en periode har parret opholdt sig meget i Robert Hansens lejlighed, men nu er de så sikre på kærligheden, at Pernille har taget springet og helt droppet sin lejlighed.

- Ja, nu er vi flyttet sammen, og det er rigtig hyggeligt, fortæller en smilende og forelsket Robert Hansen til BILLED-BLADET.

Parret har lige været på kærlighedsferie i Sharm El Sheik, så Robert Hansen synes, temperaturen var noget kølig, da han i weekenden var til nomineringsbrunch i København.

Den populære skuespiller har en stor rolle i Nikolaj Steens første spillefilm, "Old Boys". Desuden har han lige udgivet bogen "Velkommen på forsiden" om sit turbulente liv. Kæresten Pernille bakker op om sin travle kæreste, og hun er nu blevet en del af familien og har det fint med Roberts forældre, Liselotte og Mogens.

- Jeg ved ikke, hvornår vi skal giftes, men vi har det rigtig godt sammen, griner den charmerende Robert Hansen.

Læs mere om: